Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål til et ophold på Rosengaarden? Find svar på en række ofte stillede spørgsmål lige her.
Hvornår kan jeg checke ind?
For at sikre, at vores rengøringspersonale har tid til at gøre din lejlighed klar inden din ankomst, kan du tidligst checke ind fra kl. 16.00.
Hvornår skal jeg checke ud?
Du skal senest checke ud af ferielejligheden kl. 10.00, så vi kan nå at gøre lejligheden klar til de næste gæster.
Hvilke faciliteter er der på Rosengaarden?
Du kan glæde dig til en stor, grøn have med en solrig terrasse og grill, et moderne fitnessrum med bl.a. løbebånd, håndvægte og motionscykler, et fælles vaskerum, et veludstyret fælleskøkken samt et hyggeligt spise- og opholdsrum med spisepladser, TV og bløde møbler.
Har alle gæster adgang til fællesfaciliteterne?
Gæster, der bor i lejlighederne i hovedhuset, har adgang til hovedhusets fællesfaciliteter, herunder fælleskøkken, spise- og opholdsrum samt fitnessrum. Gæster, der bor i annekset, har ikke adgang til hovedhusets fællesfaciliteter, men kan i stedet nyde den separate have bag annekset.
Er der WiFi i lejligheden?
Ja, der er gratis WiFi i alle lejlighederne.
Hvad skal jeg selv medbringe til mit ophold?
Din ferielejlighed er flot og moderne indrettet med bl.a. et mindre, men veludstyret tekøkken med kogeplader, køleskab, mikroovn og service. Du skal selv medbringe forbrugsvarer såsom madvarer, opvaskemiddel, toiletpapir og ting til personlig hygiejne.
Du skal også selv medbringe sengelinned og håndklæder, medmindre du vil leje det af os. Du kan tilføje en linnedpakke til din bestilling, når du booker dit ophold. Linnedpakken bestilles pr. person og indeholder dyne- og pudebetræk, lagen samt ét stort og ét lille håndklæde.
Må jeg tage min hund med på Rosengaarden?
Ja, vi byder meget gerne velkommen til hunde på Rosengaarden, og alle vores lejligheder er kæledyrsvenlige. Vil du have din hund med på ferie, skal du blot huske at angive det, når du bestiller dit ophold.
Da hunden medfører ekstra rengøring, opkræves der et rengøringstillæg, når du medbringer hund. Hunden må ikke efterlades alene eller uden opsyn i lejligheden eller på feriestedet generelt. Du skal desuden lufte hunden uden for matriklen.
Er der parkeringsmuligheder ved Rosengaarden?
Ja, vi har et stort parkeringsområde ved siden af hovedhuset, så der er gode muligheder for at parkere.